Pages Navigation Menu

Flødekarameller

Flødekarameller

Ca. 50 stk.

Ingredienser

2 dl piskefløde

2 dl Dansukker Lys Sirup

3 dl Dansukker Sukker

1/2 dl Dansukker Glukosesirup

2 spsk. smør eller margarine

1/2 tsk. eddike

Bland alt, bortset fra smør og eddike, i en tykbundet kasserolle. Lad det koge op og lad blandingen koge i ca. 45 minutter, til den bliver lysebrun eller har nået en temperatur på 140 °C. Kontroller, om karamellen er færdig, ved at komme en dråbe af blandingen i en kop med koldt vand. Stivner dråben, er den klar. Bland smørret og eddiken i, og hæld straks efter blandingen på en let olieret marmorplade eller bageplade.

Når massen er kold nok, skal der trækkes, snos og lægges sammen igen. Jo mere du trækker, jo finere bliver den færdige flødekaramel. Afslut med at sno, og klip herefter i mindre stykker i passende størrelse. Kom gerne karamelstykkerne i cellofan eller folie.