Pages Navigation Menu

Ferie på budget

Ferie på budget

Det behøver ikke at vælte feriebudgettet, at tage på udflugt i sommerlandet. Her får du nogle forslag til fornøjelser der er ganske gratis, og et enkelt der koster en lille smule, men som fylder maverne med friskt frugt og grønt – og sætter vitaminkontoen i plus.

Marionetteatret i Kongens Have

Gratis forestillinger kl. 14 og kl. 15 hver dag undtagen mandag.

Marionetteatrets forestillinger er en af Københavns gratis fornøjelser, og kan opleves som tit man har tid og lyst. Det er oplagt at kombinere teateroplevelsen med en picnic i haven, et iskøb fra den nærliggende café eller en tur på legepladsen. Forestillingerne er beregnet for børn fra 2 år og op, men kan ses af alle aldre. De fleste forestillinger er uden ord, men med musik og lyde og kan forstås af alle nationaliteter. marionet

Marionetteatret ligger i Kongens Have ved pavillonen, Kronprinsessegade 21. Der er siddeplads på bænke til cirka 220 – og dertil et ukendt antal ståpladser. Da forestillingerne er gratis er der ingen faste pladser, så man henstiller til at alle voksne hjælper til med, at alle børn ser og sidder bedst muligt.

Publikum sidder under åben himmel, så husk regntøj til regnvejr og solbeskyttelse i solskin – forestillingen spilles nemlig i al slags vejr.

Hver sommer spilles der to forskellige forestillinger og der skiftes forestilling medio juli.

 

øster hurupDet går helt i fisk i Østhimmerland

Der er strandaktivitet i Ø. Hurup og I kan være med til at fange krabber og rejer på det lave vand. Det er gratis at deltage.

Dyrene studeres i et lille bassin på stranden. En lokal fisker fremviser frisk fangede fisk og der laves smagsprøver. På centret er bålet tændt, og du kan købe pølser til din frokost. Kl. 13 og kl. 14 kører Tørvetoget på smalsporsbanen ved centret. Kør en tur med mosens gamle lokomotiv.

Kom iført sommertøj og bare tæer.

04.07.2016 kl. 10:30 – 12:00

11.07.2016 kl. 10:30 – 12:00

18.07.2016 kl. 10:30 – 12:00

25.07.2016 kl. 10:30 – 12:00

Mødested: Badestranden nord for Øster Hurup Havn.

Kilde: Udinaturen.dk

 

skaterSkaterbane og hyggeligt park i Roskilde

Rabalder Parken er et regnvandsanlæg som er forklædt som skaterbane og park. Selvom parken er beregnet til at lede regnvand væk, finder man både trampoliner, gynger, hængekøjer og fitnessredskaber, mens der ved bakkerne er grillpladser og siddepladser. En stor vandtrappe leder regnvandet flot ned til regnvandssøen, der også er et populært hænge-ud-sted.

Rabalder Parken er åben hele året og der er gratis adgang. Adressen er: Rabalderstræde 1, 4000 Roskilde.

Kilde: Visitroskilde.dk

 

 

Ekko på Bornholm

Hvis ferien går til Bornholm, så snyd ikke jer selv for et besøg i Ekkodalen, som er Bornholms største sprækkedal, der strækker sig ca. to km gennem Almindingen.

Her finder I en næsten 200 år gammel fredet skov. De meget stejle klipper langs Ekkodalens ene side kaldes “Styrtebakkerne” – eller oprindeligt “Stortebakkene”, som er et gammelt bornholmsk udtryk for en brat, lodret klippevæg.

Ekkodalen er nok mest kendt for sit ekko, der opstår når lyd kastes tilbage fra de stejle klippevægge. Prøv med det mest gængse “Hvad drikker Møller?” ….. Øller! Måske har I selv nogle andre forslag.

Det bedste ekko i Ekkodalen findes ved H.C. Ørsteds Kilde ca. 20 meter til venstre ad stien ved indgangen til Ekkodalen.

Kilde: Naturstyrelsen.dk

En oplevelseshave midt i København

Pak en madkurv og besøg Sansehaven, i Fælledparken på Østerbro, som er en have, som du kan gå på opdagelse i sammen med dit barn. Hvis I spærrer øjnene op, spidser ører, udspiler næseborene og er nysgerrige, vil I opdage en have fuld af overraskelser, der er til at tage og føle på.

Idéen med haven er at give børn en oplevelse af naturens mangfoldighed. At gøre dem interesserede i og bekendte med naturen og lære dem respekt for den.

Der er mange forskellige planter:

• med søde og krydrede dufte

• med flotte farver eller særprægede blade og blomster

• med bløde eller stikkende eller endog »brændende« blade

Der er mange forskellige sten:

• ru og glatte

• kuglerunde og kantede

• bittesmå sten, der rasler i hånden

• store klippeagtige, der kan bestiges

Der er levende buske og træer og trækanter af palisader og sveller. Der er klatretræet, træbroerne og ét sted et gulv af stammestykker. Der er lyde af vinden i løvet, fodtrin over broer,

klukkende vand, fuglekvidder og summende bier. Der er flagrende sommerfugle, gamle og nye

skulpturer og en alfabetlabyrint, som man kan stave sig igennem.

Kilde: Sansehaver.dk