Pages Navigation Menu

Få ferien til at lykkes til vinter

Få ferien til at lykkes til vinter

Hvad er hemmeligheden bag en vellykket ferie med mindre børn? Vi guider dig på vej.

Sommerferien i år bød på mildt sagt håbløst vejr. Derfor er det ikke mærkeligt, hvis du nu går og tænker på at tage børnene med et varmt sted til vinter. Men er du samtidig bekymret for, om det kan blive for besværligt og fyldt med problemer, der skal løses, så det ikke rigtig føles som ferie, men som hårdt arbejde? Det behøver du ikke at være – med den rette planlægning kan ferien sagtens lykkes. Her er et par tips.

Vær praktisk når du bestiller

Find et hotel, der har faciliteterne i orden, så du ikke skal slæbe en halv lejlighed med i kufferten. På Spies’ Sunwing-hoteller får du nordisk standard sydpå og kan bo i lejligheder med køkkenfaciliteter og detaljer, der passer til forskellige aldersgrupper. Lige fra klapvogn, højstol, pusleunderlag og babybadekar til børnepool med solsejl, der beskytter de smås sarte hud. Hvis du vil have mulighed for at være i nærheden, mens dit barn sover til middag, kan det betale sig at bestille et værelse med stor terrasse eller direkte pooladgang.

Planlæg løst

Det er faktisk meget enkelt at planlægge, så ferien bliver en succes. Hemmeligheden er at tilrettelægge ferien efter den yngste deltager. Planlæg gerne aktiviteter, vær fleksibel og planlæg ikke for meget, så I ender med at stresse derudaf for at nå det hele. Små børn plejer at elske steder med udendørs aktiviteter, hvor man kan udforske og røre ved noget, og det behøver ikke være noget fancy. Husk også bare at hvile og nyde, at I har tid sammen – det er trods alt det vigtigste.

Når du pakker

Pak fornuftigt og husk at have skiftetøj og snacks med i håndbagagen – og bleer og vådservietter, hvis børnene er små. Bleer kan være en kilde til bekymring for mange, men det behøver ikke være et problem, selv om det kan være svært at finde de økologiske udgaver sydpå. Altså, med mindre du vælger Spies’ Sunwing-hoteller, hvor den slags kan købes i minimarkedet.

Giv hinanden rum

Hvis I er to voksne på rejsen, så husk at give rum til, at I hver især kan dyrke jer selv og enge interesser. Måske far vil leje en cykel og prøve kræfter med det nærliggende bjerg? Måske mor vil forkæle sig selv i hotellets spaafdeling? Tag børnene en stund og lad din partner få egentid – det bliver I begge glade for.

Pool eller strand?

Det er en smagssag, om man er mest til pool eller strand – også for børn. Ofte er en pool ideel, fordi de her bedre kan plaske, lege og få brugt noget af al deres energi. Hvis hotellet har vandrutsjebane, er det et sikkert hit. Og så kan det være en god idé at vælge et hotel, hvor børnepoolen er overdækket med solsejl.

Gør rejsen nem

Før du fik børn, var det måske ikke noget problem at mellemlande et par timer, at rejse rundt flere steder eller atstå i en lufthavnskø. Men når du rejser med småbørn, er det fornuftigt at holde ferien til ét sted, hvorfra I kan tage på ture eller lade være og bare dase. Desuden er det værd at overveje at vælge services som Spies’ Easy Travel, hvor du kan checke bagagen ind på hotellet, og dermed undgå kø i lufthavnen.

Gør rejsen til en leg

Prøv at gøre en leg ud af det meste – for eksempel tælle gule blomster på busturen til hotellet eller lede efter skilte med dyr på, når I går tur i byen.

Husk at nyde ferien

Planlæg, forbered dig på forskellige situationer og forsøg at gøre selve rejsen til en oplevelse for barnet. Og hvis barnet begynder at skrige på flyveturen, så husk at tage en dyb indånding i visheden om, at dine medpassagerer (hvoraf mange selv er børnefamilier, især på charterfly til f.eks Kanarieøerne) føler med dig. Og husk i øvrigt bare at nyde, at I har tid sammen, hvor du kan overlade de fleste pligter til hotellets personale.