Pages Navigation Menu

En god skolestart

En god skolestart

Er mit barn skoleparat? Spørgsmålet har muligvis rumsteret i hovedet igennem det seneste år, hvis du også lige har leveret et dugfriskt skolebarn i nulte klasse.

Af Henriette Rosenthal Muld

Gad vide om du også har tænkt: Er jeg selv parat til at give slip og stole på, at mit barn har de fornødne færdigheder udi at begå sig i livet som skolebarn. Det er nemlig lidt af en forandring for både barnet og forældrene, og nogle forældre har svært ved at vænne sig til, at junior slippes løs på et større areal med en meget større grad af frihed, men også et større medansvar for at tingene lykkes.

Perfekt alder til skolestart

Seks år. Alderen hvor de fleste børn starter i skole. Den perfekte alder til skolestart, synes familievejleder Lola Jensen.

– Et barn på seks år har grunddannelsen på plads og er nu i stand til, at klare sig i de større udfordringer og nye sammenhænge, som skoledagene byder på. Indtil barnet er omkring seks år, fortæller vi det, hvordan det bør handle, hvilket betyder, at barnet ikke behøver at tænke videre over konsekvensen af sine handlinger, for det har de voksne gjort. I seksårsalderen modnes barnet til at forstå, at handling har konsekvens. Derfor er seksårsalderen den helt rigtige i forhold til skolestart. I skolen får barnet vendt horisonten udad, og der åbner sig en helt ny verden af muligheder for samspil.

I den alder betyder et år meget, og selv om det er en individuel beslutning, synes jeg, at det er synd når et barn starter i skole for tidligt. Børn bliver skolemodne meget forskelligt, men generelt er de fleste ret modne omkring seksårs alderen. Hvis man er i tvivl, om et barn er modent nok til at være skoleklar, synes jeg at det er en god indikation til at vente et år. Jeg har aldrig mødt et barn der har ”taget skade” af, at vente et år på at starte i skole, men jeg møder af og til børn der er udfordret af for tidlig start, og ganske enkelt er umodne i forhold til klassekammeraterne. Det er synd og unødvendigt, fortæller Lola, der har skrevet bogen ” Den store bog om skolebørn – værd at vide om barnet 6-10 år”, om de mange udfordringer i at have et skolebarn.

Lange skoledage og lektielæsning

Skoledagene er lange og afsluttes for mange børns vedkommende med et besøg i lektiecaféen. Det betyder, at når mor eller far spørger junior om der er lektier for, er svaret ofte: Nej, dem lavede jeg henne i skolen. Nu er det jo ikke helt ualmindeligt, at lektier ikke står øverst på børns liste over yndlingsbeskæftigelser, så spørgsmålet er, om man alligevel bør tjekke om det nu også er rigtigt? Eller er det en dårlig idé at vise barnet mistillid?

– Man kan sagtens få et indblik i barnets lektielæsning, uden at virke dominerende eller mistroisk. Børn snyder ikke bevidst, men undersøger situationens muligheder. I stedet for at kræve barnets dokumentation for, at lektierne er lavet, kan man spørge med oprigtig interesse, om barnet vil vise hvad de har lavet i skolen i dag, fordi det er sjovt og spændend, afslutter Lola.

Lola Jensen har de sidste 30 år via familievejledning til børnefamilier, foredrag, undervisning, supervision, bøger og video forsøgt at give tanker til handling.

 Styrke og støtte

• I deres udvikling har børn brug for forældre, der er rimelig konstant nærværende. Forældre,

der viser omsorg og interesse, uden at miste og helt tilsidesætte sig selv.

• Nogle gange indebærer interessen også at sige fra og markere grænserne for, hvad børn skal kunne tage stilling til eller involveres i. Forældre skal ikke være bange for at bestemme. Børn har brug for, at de voksne er tydelige og giver sig til kende i holdninger og ansvar.

• Det medvirker generelt til barnets følelse af tryghed, at voksne tager det endelige ansvar. De må ikke i misforstået hensyntagen lade børn bestemme i forhold, børnene ikke kan overskue konsekvenserne af. Inden for disse rammer skal forældre opmuntre deres børn til, at forsøge at realisere egne ønsker og løsninger.

Kilde: Sundhedsstyrelsen