Pages Navigation Menu

Det lærer dit barn

Det lærer dit barn

Det lærer dit barn i børnehaveklassen

Det er en helt ny verden der venter dit lille nye skolebarn. Skolen er med garanti langt større end den trygge børnehave og her er mange nye børn og voksne man skal lære at kende. Her er nye regler og nye udfordringer.

Af Bonnie Jensen

I børnehaveklassen skal børnene lære skolen at kende, og de skal lære at sidde stille, høre efter og koncentrere sig om de mange kommende opgaver. Kort sagt, de skal gøres skoleklar. I børnehaveklassen lærer de både om tal og bogstaver og at arbejde sammen i grupper. I børnehaveklassen lærer børnene som oftest via leg.

I børnehaveklassen lærer de fleste børn at:

Have empati og forståelse for andre.

Tage hensyn til andre og behandle dem respektfuldt.

Løse store og små opgaver selvstændigt.

For stå omgivelserne via deres naturlige nysgerrighed.

At kommunikere bedre, og forøge deres sproglige evner.

I børnehaveklassen bliver der stillet andre krav end de blev stillet overfor i børnehaven. Og de skal lære at klare mindre praktiske opgaver selv. I skolen er der ikke nok voksne til at hjælpe med tøj og sko, og derfor er det en god idé at lære barnet at sine egne sko og at tage overtøj af og på.

Når dit barn er startet i en ny skole, så snak sammen derhjemme. Spørg ind til dagen i skolen. Men gør det med specifikke spørgsmål som: var I til gymnastik i dag? Spillede I fodbold? Lærte I nogen nye bogstaver i dag? På den måde kan du lokke nogle lidt længere svar ud af barnet. Så små børn kan sjældent forholde sig til et spørgsmål som: Hvad har I lavet i dag?