Pages Navigation Menu

Den vigtige nære kontakt med baby

Den vigtige nære kontakt med baby

Vi ved alle hvor vigtigt det er, at det spæde barn får den tætte fysiske kontakt med mor eller far. Genvejen til en hurtig tilknytning mellem mor og barn, er hud mod hud kontakt. Dette kan også være med til at fremme moderens egen intuition. Berøringssansen er jo den allerførste sans, der udvikles inde i moderens mave. Derfor vil baby hurtigt genkende den trygge fornemmelse, når baby ligger med sin hud mod din.

Af Pernille Neess Blix, blogger

Fra første sek. af at baby ligger i din favn, og i tiden frem, gør vi som forælder alt for, at opfylde vores barns behov. I den tid vi lever i og i det samfund som vores børn vokser op i, i dag, er der stor fokus på utrolig mange ting, som vi som forældre skal gøre helt rigtigt. Der er nærmest retningslinjer for, hvordan barnet skal vokse op og se ud. I vægt og højde. At de helst skal spise så og så meget. Helst skal kunne det og det på de forskellige alders trin. Der er desværre en tildens til, at barnet ofte bliver sammenlignet med et andet barn, for at vi igen kan ”måle” om vores barn er ”rigtige” nok. Og dermed få bekræftet at det vi gør, som forældre er det rigtige. Der er kilometervis af retningslinjer, gode råd og vejledning. Men jeg tror egentlig, at vi i virkeligheden bare skal stole på os selv som forælder. At lige præcis det vi gør for vores eget barn, som udgangspunkt er det bedste. For det er os som forældre der ser og høre barnet, der hvor det er trygt. Det er der hvor barnet er trygt, at man ser barnets sande jeg. Fordi det er lige præcis der at det ved, at det bliver elsket betingelsesløst. Jeg tror i stedet, at vi skal blive bedre til, at dyrke vores egen intuition og mavefornemmelse. At tro på os selv som forældre. Fordi det er i virkeligheden mor og far, der er eksperter på eget liv, og dermed også barnets liv.

Barnets behov.

Jeg er overbevist om, at der ikke er mange som er i tvivl om, at et barn altid har brug for en god tilknytning. Tryghed, varme, kontakt, nærhed, og kærlighed. At alle de såkaldte fysiske behov skal være opfyldt. Der er bare en anden ting, som jeg synes er mindst lige så vigtig. Det psykiske. Det mentale. Fordi det spæde barn, fra sin første vejrtrækning af, selv er meget intuitiv. Sensitiv. Jeg tror på, at barnet allerede fra første sekund af, fornemmer og mærker meget mere, end de fleste tror. Derfor tror jeg, at vigtigheden i at snakke med barnet, er langt større, end folk umiddelbart tænker over. Snak med baby efter fødslen Efter en dramatisk fødsel med styrtblødning og akut kejsersnit, brugte jeg hele natten på at snakke forløbet igennem med min søn. Fordi jeg fornemmede han havde brug for det. For at undgå kolik. For ofte reagerer de små babyer på følelser. På dine eller egne. Så gør det naturligt allerede fra starten af, at have dybe samtaler med din baby. Det er min opfattelse, at mange lidt ”glemmer” at snakke med deres spæde baby. At de endda nogen gange snakker OM baby, i tredje person, selvom baby lige hænger på armen eller sidder på skødet.. Som om baby alligevel ikke forstår noget.. Nogle gange snakkes der endda om alt det negative… ”Arrhh nu har hun igen ikke sovet i nat…” Og ”Jeg vil væde med hun er helt umulig i aften igen..”  Osv. Men tænk sig hvis baby faktisk opfatter det sagte? Ikke kun ordene, men selve hele stemningen, vibrationerne, dine inderste følelser?  Et andet eks. kan være, at en mor har gået i rundkreds med vuggende bevægelser, med baby skrigende på armen 2 timer i streg og skriger stadig. En veninde kommer pludselig forbi, og tager over, og i split sekundet hvor baby kommer over i denne venindes arme, stopper gråden. Hvorfor mon? Jo da fordi at baby mærker moderen. Hendes frustration, afmagt og ked af det hed. Disse følelser, set i mine øjne, påvirkes barnet selvfølgelig af, og kan ikke lade sig berolige, fordi moderen ikke selv er rolig. Så jeg tror, at vi bliver nødt til at se på baby, som en baby med en meget lille hjælpeløs fysisk krop ja, men som en vis, klog og intuitivt menneske. Som forstår alt hvad du kommunikerer. Både det verbale og nonverbale.

Min pointe her er lidt, at vi tit glemmer, at små mennesker, der kun er få måneder eller få år, ikke forstår og mærker. Men tro mig. Det gør de. Så noget af det vigtigste i den nære tætte kontakt med baby, allerede fra starten af, er at sætte ord på følelser i og omkring dig. Vores børn reagerer faktisk ofte på os. Os forældre. Så næste gang baby græder, så træk vejret godt ned i maven og snak med dit barn. Ikke kun lyden af din stemme, kan berolige barnet. Men også det du siger.