Pages Navigation Menu

Den svære skolestart

Den svære skolestart

Støt dit barn gennem den svære skolestart

Skolegangens begyndelse kan for nogle børn være svær, da overgangen fra at være børnehavebarn til at være skolebarn er stor. Det er måske første gang barnet skal klare sig uden at være sammen pædagoger eller andre voksne konstant, og barnet føler samværet med de mange fremmede børn som en trussel mere end som en chance.

Af Dea Larsen

Barnet ændres i skolealderen Børn i skolealderen har normalt en stor interesse i at lære en masse og lære mere og nyt hele tiden. Børn suger viden til sig og ophober den. Iagttagelsesevnen og hukommelsen øges, og evnen til at lære udenad er større end nogensinde. Børns fornemmelse af egen identitet øges, og de bliver bevidste om deres køn.

Kønsroller og mønstre i skolealderen Selvom der er sket en vis udjævning af kønsrollemønsteret, er det fortsat drengene, der leger de voldsomme og vilde lege, råber og skriger; mens pigerne foretrækker sjipning, spille bold og lege med dukker. Drenge leger helst med drenge og piger med piger. Trives et barn godt i skolen og falder godt til blandt kammerater og lærere, vil de fleste forældre opleve, at barnet bevæger sig ind i en mere rolig og stabil periode. Anderledes og mere besværligt er det for de børn og forældre, der oplever skolestarten som et mareridt. De krav, der stilles til barnet afslører måske, at barnet har sværere ved at klare sig end forældrene umiddelbart regnede med. Tilværelsen opleves ud fra en helt ny synsvinkel. Barnets præstationer sammenlignes med andre børns. Hvad kan være galt? Det kniber måske med at følge i undervisningen. Måske pjækker barnet fra skolen en gang imellem og forældrene opdager måske, at deres barn lyver, stjæler eller deltager i hærværk sammen med kammeraterne. Det er måske blot udtryk for usikkerhed eller den svækkede indlæringsevne hos barnet. Det er især læsevanskeligheder. Hvert tiende barn har svært ved at følge det normale tempo i udviklingen af læse- og stavefærdigheder. Børnene har ikke alene svært ved at klare sig i dansk, men de mangler også lysten til at læse i det hele taget. De mister lysten til skolearbejdet, og føler sig en smule dummere end de andre børn i klassen.

Hvordan kan forældre og skolen hjælpe? I disse situationer hviler der et stort ansvar på såvel forældre som på lærerne. Jo tidligere eventuelle læsevanskeligheder opdages, og de fornødne hjælpeforanstaltninger iværksættes, jo større mulighed er der for at rette op og indhente noget af det tabte. Samtidig med barnets vækst sker der en modning. Og netop et barns modning er et tilbagevendende debatemne mellem forældre og skolen, når tidspunktet for skolestart skal fastlægges. Stilles der ved skolestart krav til barnet, som det ikke er modent til at klare, skal der en meget stor indsats af energi og tid til for at opnå det resultat, som andre med den fornødne modenhed opnår lettere og tidligere. Det kan betyde, at barnets selvtillid undergraves og dets usikkerhed øges. Og det kan igen være årsag til måske nervøse symptomer med fingersutning, neglebidning, irritabilitet, rastløshed, manglende koncentration og søvnløshed.

Skoletiden er for børn en tid med store, gode og glade udfordringer. Men det er også en tid med mange krav og pligter.