Pages Navigation Menu

Den gode nattesøvn

Den gode nattesøvn

Den vigtige nattesøvn

Søvnen bruges også gennem drømmene til at forarbejde livet og dets hændelser, og dermed spiller god søvn en stor rolle for vores psykiske velbefindende. God søvn opnås ofte gennem gode sovevaner, og det er forældrene, der skal være deres børns vejledere gennem søvnjunglen.

Af Bonnie Jensen

Søvnmængden og søvnkvaliteten påvirker kroppen den øvrige tid af døgnet. Søvnen har således stor betydning for det enkelte lille menneskes liv, og for de mennesker, som det omgiver sig med. Det er ikke mærkeligt, at vi taler meget om, hvordan vi har sovet, og om vores børn har sovet, og hvor meget de har sovet. Om et barn sover eller ikke sover, og hvor meget det sover, påvirker hele familien, da det ikke kan undgå at indvirke på forældrenes søvn eller muligheder for søvn. Derfor er det vigtigt med gode sovevaner og faste rammer for sengetider. Søvnen er en af de vigtigste grundsten for et sundt helbred og for at kunne klare alle de stimuli, som man udsættes for såvel fysisk, psykisk og socialt. Derfor kan man ikke undvære søvnen. Søvnen bruges til at opretholde balance i kroppen, og under søvnen får kroppen ro til at forny sin energi. Søvn er hjernens primære aktivitet de første leveår.

Betingelser for en god søvn

Der, hvor barnet skal sove, skal der være forholdsvis stille, mørkt, køligt, og sengen skal matche barnets alder og udvikling. Dynen skal passe i størrelsen, og først efter 1-års-alderen gives en passende hovedpude. Der er mindst 10 gode grunde til at interessere sig for børns sovevaner:

25 procent af alle børn har søvnproblemer.

Søvnproblemer i barndommen kan blive kroniske. •Børns søvnproblemer kan behandles.

Børns søvnproblemer kan forebygges.

Børns søvnproblemer påvirker familien meget.

Børns søvnproblemer bliver til forældrenes problemer.

God søvn er en forudsætning for, at barnet kan fungere optimalt.

Søvnen påvirker barnets fysiske, følelsesmæssige, indlæringsmæssige og sociale udvikling.

Søvnproblemer forstærker andre fysiske og psykiske problemer.

Søvn er et vigtigt helbredspolitisk område.

Søvnen og søvnrytmen udvikles med barnets alder Hvornår har et barn sovet tilstrækkeligt? Hvordan er det med sengetider? Hvordan er det med at sove til middag? For slet ikke at tale om det der med at sove hos mor og far? Spørgsmålene er mange, når det drejer sig om børns søvn. Her vil vi forsøge at give en beskrivelse af den normale søvn på de forskellige alderstrin. Det er dog vigtigt at have i mente at det er vejledende, da børns søvnbehov er vidt forskellige selv indenfor samme aldersgruppe. 0-2 måneder: Søvnen styres af behovet for mad Spædbørn har ingen søvnrytme, da deres søvn styres af behovet for mad. Men allerede fra 2 måneders alderen begynder barnet at have en form for søvnrytme. Et barn på 0-2 måneder sover 16-20 timer i døgnet. Derfor er det også normalt at bytte dag med nat, og først efter 2-4 måneder kan man forvente en søvn- og/eller døgnrytme.

2-12 måneder:

Begyndende søvnrytme Et barn på 2-12 måneder sover 9-12 timer med 4-6 naturlige opvågninger om natten, mens dagsøvnen oftest er på mellem 2 og 4,5 timer. I 0-12 måneders alderen begynder barnets relationer og opdagelsen af ting at spille en rolle, og dette kan påvirke søvnen. De mest almindelige søvnproblemer er, at barnet har svært ved at falde i søvn og natlig opvågnen. Head-banging og Body rocking er helt normalt hos op til 7 ud af 10 børn på 9 måneder. Det er sandsynligvis arveligt, men oftest helt godartet og bør derfor ignoreres.

1-3 år:

Fuldt udviklet søvnrytme Et barn på 1-3 år sover oftest 12-13-14 timer i døgnet, heraf 1-2-4 timer i dagtimerne.

3-5 år:

Middagsluren kan snart undværes 11-12 timers søvn i døgnet er normalt for børn i alderen 3-5 år. I 3-4 års alderen har de børn fleste fået en egentlig dagtidsvågenhedsperiode og en natsøvnsperiode. Søvnen i dagstimerne kan nu enten helt undværes eller begrænses til en times tid. Det er almindeligt, at børnene har svært ved at falde i søvn, går i søvne og har både natlig opvågnen, sengetidsmodstand, head-banging, mareridt, søvnskræk, snorken og vejrtrækningspauser. Mareridt kan vække barnet og kræver oftest trøst. Op til 4 ud af 10 børn i denne alder går i søvne, men det aftager normalt med alderen. Søvnskræk, som skyldes opvågning i den første dybe søvn, aftager også med alderen, men kan være meget dramatisk for tilskueren.

6-12 år:

Hold øje med unaturlig træthed Børn i alderen 6-12 år har behov for 10-11 timers søvn i døgnet. Hvis et barn i denne aldersgruppe har problemer med unaturlig træthed om dagen, har barnet formentligt enten problemer med søvnkvaliteten eller med søvnmængden. De almindelige søvnproblemer for denne aldersgruppe er besvær med at falde i søvn, natlig opvågnen, sengetidsmodstand, Head-banging, søvngængeri, søvnskræk, snorken, vejrtrækningspauser og Bruxisme(tænderskæren). Problemer med søvnkvaliteten eller med søvnmængden er de hyppigste årsager til dagtræthed hos børn i denne aldersgruppe.

12-18 år:

Lad teenageren sove I puberteten øges søvnbehovet, og man anbefaler derfor 9 timers søvn til teenagere. Flere undersøgelser peger dog på, at teenagere generelt sover mindre. For lidt søvn hos teenagere kan have mange uheldige virkninger som fx faldende udskillelse af væksthormoner, humørsvingninger, dårligere indlæring, forringet immunforsvar og stofskifteproblemer. Omfattende svenske undersøgelser viser, at mange unge sover for lidt, i gennemsnit 71/2 time. Desuden viser undersøgelserne, at mange unge bevæger sig fra at være såkaldte A-mennesker til at være B- mennesker mellem 14 til 17 års alderen. De hyppigste årsager til søvnproblemer blandt teenagere er søvnmangel, dårlig søvnhygiejne, problemer med at falde i søvn, snorken, vejrtrækningspauser. Andre forhold kan også bevirke, at teenageren ikke får al den søvn, som kroppen har behov for. Det kan fx være sociale aktiviteter, tv, computer, forstyrrelser fra mobiltelefonen, ekstra arbejde, tidlig skole, manglende kundskab og/eller svage forældre.

Gode rutiner når de mindre børn skal sove Et køligt mørkt værelse, hvor der ikke er støj fra gaden eller fjernsynet i stuen, en god dyne og en hyggelig velkendt sovebamse, er det bedste for barnet, her er størst mulighed for at finde ro og tryghed. En god soverutine, hvor man hver dag foretager de samme ting, i samme rækkefølge, på det samme tidspunkt lige forud for sengetiden og søvnen, vil hjælpe de fleste børn til at finde ro og få en god nattesøvn. En rutine kunne for eksempel se sådan ud: • Lad barnet falde til ro, ved at lege en stille leg sammen med det. • Giv barnet nattøj på og børst barnets tænder (hvis barnets tænder er brudt frem). • Læs en lille historie eller fortæl en. • Put så barnet med et tæppe, et sovedyr eller hvad det nu er, barnet finder tryghed ved. Det er passende for barnet og den øvrige familie, at en sove-rutine varer mellem 15-30 minutter, men selve putteritualet skal ikke vare mere end 5-15 minutter.

Kilde: Netdoktor og Scansleep