Pages Navigation Menu

Blegt vinterlook

Blegt vinterlook

Vinterbleg

Vinteren er på vej og her har mange af os brug for lidt hjælp til vores grå og triste vinterlook.

Af Bonnie Jensen

Manglen på solens dejligt varme livgivende stråler giver os et mat og træt look, og vi begynder nu at kunne ane mørke rander under øjnene. Hvordan kan vi snyde os til et sundt og lækkert look uden brug af solarium? Foundation Det naturlige nordiske look er eftertragtet og in, men det kræver naturligvis at du har en pæn, ren og ensartet hud. Derfor er det vigtigt at vi plejer og passer vores hud ordentligt ved at rense den af både morgen og aften, og herefter bruge en god ansigtscreme. Nogle af os tyer til tykke lag af fundations og diverse puddere, og vupti så er vores sorte rander godt skjult, og vi ser straks meget bedre ud. Eller gør vi? Nogle glemmer at kigge på halsen og brystet efter deres “makeover”, med det resultat at der tydeligt ses forskel på hals og hage. Ved brug af fundation er det vigtigt at sørge for at ramme hudens farve, og ikke falde for fristelsen ved at vælge en mørkere farve, det kommer meget let til at se kunstigt ud. Søg råd og vejledning i butikken når du køber fundation og pudder. De fleste butikker har uddannet personale der ved meget mere om hudtoner end os andre.

Snyd på flaske

Et andet godt trick er at snyde med en selvbruner. En selvbrunings creme der specifikt er til brug i ansigtet giver en flot glød og vi ser straks friskere ud. Sorte rander Så er der de sorte rande under øjnene. Hvad kan vi gøre ved dem? Min første indskydelse er selvfølgelig at vi skal sørge for at få vores nattesøvn. En god lang nattesøvn kan ses i vores ansigter, og omvendt kan manglen på samme få os til at se umiskendeligt triste ud. Hvis det nu skulle glippe med nattesøvnen, kan vi også snyde her. En god dækstift der bliver tonet godt ud på de mørke rander under øjnene, kan gøre underværker for dig. Men igen, her er det vigtigt at finde en farve der passer til din hudtone og passe på med at bruge for meget.

Vælg lyse farver

I øvrigt er det en god idé at gemme de meget friske makeupfarver til sommermånederne, da de let får dig til at se mere bleg ud. I vinterperioden får vi det flotteste resultat med neutrale lyse farver, det passer bedre til vores lyse hud.