Pages Navigation Menu

Babys hudpleje

Babys hudpleje

Babys sarte hud

60% af alle babyer oplever tør hud i løbet af det første leveår og huden har derfor få brug for beskyttelse og pleje.

Af Dea Larsen

Tørt indeklima, sæbe, vand, vind og vejr kan påvirke og udtørre huden. Forskning viser klart, at vand og almindelig sæbe ikke er egnet til babyhudpleje. Hårdt vand, som er almindeligt i mange dele af Danmark, skader nemlig babys sarte hud. Babyer kan for eksempel let få eksem eller “rødme i bleområdet”, de lidt større børn får hurtigt tørre pletter på kroppen, og er man ikke opmærksom kan udvikle sig til atopisk eksem som man i dag ved kan medføre allergi. Forskning har påvist, at barnets hudbarriere er under udvikling i op til 12 måneder efter fødslen. Huden er afgørende for, om barnets krop er beskyttet mod væsketab og kemiske påvirkninger. Der er signifikant forskel på spædbørns hud og voksenhud, når det gælder tilbøjeligheden til at absorbere og holde på fugten i huden. Samtidigt mister spædbørns hud fugt hurtigere end voksnes. For at sikre at det øverste hudlag er intakt, så det ikke er muligt for irritanter, bakterier eller allergener (støv, dyrehår, vaskepulver etc.) at trænge igennem den, er det vigtigt, at spædbørn får en specielt tilpasset hudpleje. En nyligt offentliggjort rapport fra Miljømærkning Danmark viser, at flere og flere forældre interesserer sig for kvaliteten af babyhudpleje. Salget af miljømærkede produkter er steget, og forældre kræver rene råvarer og produkter uden parabener, parfume og farvestoffer. De er blevet mere krævende, og vil vide hvad produkterne indeholder, og den viden er de blevet bedre til at indhente. På Astma og Allergi Danmarks website er der f.eks. masser af gode råd til pleje af babys hud.

 Gode råd

 Det er vigtigt at bruge produkter, der er så milde og nænsomme for babys hud som muligt. Produkterne bør være klinisk testede og dokumenterede milde.

Undgå for eksempel parfume og andre unødvendige stoffer, da disse kan være allergifremkaldende.

Anvend en mild babysæbe i badevandet som neutraliserer pH-værdien og reducerer risikoen for tør hud.

Tænk på at vand alene udtørrer huden og at det derfor er godt at anvende en vådserviet, som både afrenser og genfugter huden.

Anvend indimellem en mild babylotion efter badet eller skab en hyggestund med babymassage hvor du anvender babyolie. Hvis olien bruges direkte i badet indkapsles snavs fra badevandet og efterlades på babyhuden.

Blebørn kan få rødme i bleområdet af fugt, varme og urin. Sørg for at barnets hud er ren og tør efter bleskift og forebyg gerne rødme ved at anvende en mild, beskyttende salve ved hvert bleskift.

Er uheldet ude og bleområdet er blevet rødt og hævet anbefales et tyndt lag zinksalve som dæmper rødme og hævelse.