Pages Navigation Menu

Astma og allergi

Astma og allergi

Astma og allergi

Allergi er en arvelig betinget sygdom, som ofte knytter sig til astma, høfeber og børneeksem. Derfor har et barn langt større risiko for at udvikle allergi, hvis forældre eller søskende har eller har haft allergi, eller allergiske sygdomme.

Af Dea Larsen

Nogle mennesker udvikler allergi, selvom ingen andre i familien har det. Astma kan skyldes allergi, og allergi kan udløse astmasymptomer, men det er ikke i alle tilfælde at der er en sammenhæng. Hvis astmaen starter i barnealderen – og hvis det er en egentlig astma – er der dog ofte tale om allergi, hos børn i skolealderen med astma, har omkring 80 % af dem også allergi.

Tjek dit hjem for allergifremkaldere * Luft ud tre gange om dagen i 5-10 minutter ad gangen * Rullemadrasser kan modsat senge vaskes, derfor ingen madras uden rullemadras * Gamle madrasser samler husstøvmider, og husk at madrasser ikke bør gå i arv til mindre søskende * Dyner og puder bør vaskes minimum 4 gange årligt. * Rengøring 1 gang om ugen giver et bedre indeklima. Vasketøj bør ikke hænges til tørre i rundt omkring i boligen, det giver fugt. Overvej at anskaffe en tørretumbler og/eller tørre tøjet udendørs. * Undgå hudplejeprodukter, vaske-/skyllemiddel og rengøringsmidler der indeholder parfume, det kan fremkalde allergi. * Alle dyr kan være allergifremkaldende. * Rygning bør altid foregå udendørs